torsdag den 24. januar 2008






Social- og samfundsfag

Tilbud til ældre i Skive kommune.


1) Forebyggende hjemmebesøg

Alle borgere over 75 år får hvert år et skriftligt tilbud om at få 2 forebyggende hjemmebesøg.
Hjemmebesøget er et tilbud om en samtale, der foregår i borgerens eget hjem. Samtalen kan dreje sig om alle de forhold, der påvirker borgerens livssituation. Borgeren vælger selv, hvad der skal tales om. Det kan f.eks. være hverdagen, familie, helbred, økonomi, humør. Det er ingen forudsætning, at der skal være et konkret problem, for at få et forebyggende hjemmebesøg.
Formålet med samtalen er at:
støtte borgere i at have et meningsfuldt liv
støtte borgere i at bevare livsmodet og livsglæden
give mulighed for at tale om glæder og vanskeligheder ved at blive ældre
løse evt. små problemer sammen, før de vokser sig store og uoverskuelige
støtte og vejlede borgere i krise
tilskynde borgere til at udnytte egne ressourcer og bevare et godt helbred
give råd og vejledning

























2) Aktivitet og samvær
Skive Kommune tilbyder alle kommunens efterlønsmodtagere og pensionister en bred vifte af
muligheder for aktivitet og samvær.

* Center Møllegården
er et kulturcenter med et aktivt, kreativt og positivt miljø, hvor der lægges
vægt på at imødekomme interesserede borgeres ønsker og behov. Center Møllegården ligger i midtbyen, Møllegade 5, tæt ved de to kirker, og har en flot udsigt over
Ådalen. Fællesrummene er hyggelige, lyse og velindrettede og der er terrasser, hvor livet og naturen kan nydes.

Café
Center Møllegården har en café, der bl.a. tilbyder et sundt og varieret udvalg af smørrebrød, lune og kolde frokostretter, middagsretter samt drikkevarer.
Rygning foregår i afgrænsede områder i caféen.

Kiosk – Bibliotek samt.
Aktiviteter m.m.
Center Møllegården har mange forskellige arrangementer og tilbud om aktiviteter – en del foregår i selvstyrende grupper, eller er brugerstyrede i samarbejde med frivillige – klik ind nedenfor for at se de forskellige muligheder:
• Arrangementer
• Hobbyprægede aktiviteter
• Interessegrupper
• Motions- og træningstilbud
• Møllegårdens Idrætsforening (MIF) Åbningstid
Der er fri adgang til centeret alle ugens dage kl. 8.00 – 22.00.


3) Skive Kommunes dagcentre og daghjem
Skive Kommune har to dagcentre – Dagcenter Møllegården og Dagcenter
Gammelgaard – samt Daghjemmet Skovbrynet for borgere med demens. Dagcentrene tilbyder aktivitet og samvær til borgere med særlige behov for støtte af personale.
Støtten skal medvirke til at genvinde og fastholde færdigheder og livskvalitet samt til at skabe
indhold i hverdagen. Behovet for støtte kan være af midlertidig eller varig karakter, og visitationen til dagcentertilbuddet foretages af det ansatte personale i dagcentrene. Formålet med dagcentertilbuddet er at:
• skabe liv og aktivitet i borgerens hverdag • give positive oplevelser gennem forskellige aktiviteter og socialt samvær • medvirke til at skabe trivsel for den enkelte borger i trygge og overskuelige rammer
Dagcentertilbuddet henvender sig ligeledes til borgere med nedsat funktionsevne, hvis ægte-fælle/samlever har behov for aflastning i hverdagen.
I Skive Kommunes dagcentre og daghjem er der ansat faguddannet personale, fortrinsvis social- og sundhedsassistenter.
Personalets mål er at skabe et hyggeligt og kreativt miljø præget af imødekommenhed, nærvær,
åbenhed og ærlighed.
Der udvises stor grad af fortrolighed og accept af andres forskelligheder og opfattelser, således at
den enkelte borger føler sig respekteret og værdsat.
Der bliver lagt stor vægt på at lytte til og tilgodese borgernes ønsker og behov, og der er altid
mulighed for at afprøve nye ideer. Dagcenterpersonalet arbejder tæt sammen med andre faggrupper – f.eks. hjemmeplejen samt
ergoterapeuter og fysioterapeuter. Derudover vægtes kontakten til familien højt.

Ligeledes er der et tilbud om et daghjem

Daghjemmet Skovbrynet
Daghjemmet Skovbrynet er et tilbud til hjemmeboende borgere, der har demens. Tilbuddet er for
borgere med behov, der ikke kan dækkes i de øvrige dagcentre.
I Skovbrynet kommer der i gennemsnit 6 - 9 borgere dagligt.
Skovbrynet ligger på Skovbakkehjemmet - Skovbakken 89, tæt på Krabbesholm skov og med en
flot udsigt over Skive by.
Skovbrynet består af flere lyse, velindrettede rum. Rummene er overskuelige, og indrettet så de
ligner et hjemligt miljø med entre´, dagligstue, spiseafdeling, køkken, hvilerum med 2 senge og
toilet.
Der er to terrasser, hvoraf den ene er overdækket og en dejlig stor, nyanlagt, lukket have.



Aktiviteter m.m.
I daghjemmet Skovbrynet får borgere med demens mulighed for at få glade og positive oplevelser i hverdagen og opleve tryghed, ro, struktur og nærvær.
Målet er at borgerne oplever at være aktive gennem de daglige gøremål, føle selvværd og samhørighed med andre. Samtidig får den nærmeste familie mulighed for at blive aflastet i hverdagen. Skovbrynet har en bus til rådighed til små ture, udflugter m.m. En dejlig, sort huskat færdes frit i Skovbrynet til stor glæde for borgerne.


Mad
Der er mulighed for bl.a. at købe smørrebrød, frokostretter, middagsretter og drikkevarer.
Kørsel
Hvis familien ikke selv har mulighed for at køre borgeren til og fra daghjemmet, kan man få
bevilget kørsel. Kørslen forgår med bus/taxa, der er en fast chauffør og det er mod betaling ved køb af månedskort.
Åbningstid
Mandag til fredag kl. 9.30 til 15.00

De tilbyder bla. Man kan bestille mad udefra så det bare skal varmes når det er tid til middagsmad i hjemmene.


Tine & Sabine.

Ingen kommentarer: